Book din ferie i 2027 allerede nu!

Overvejer du at holde ferie i 2027 ved Vesterhavet eller Limfjorden? Så kan du booke allerede nu!

Det kan godt betale sig at være tidligt ude, når du skal booke et sommerhus. Booker du tidligt, er der et stort udvalg af sommerhuse til rådighed, og du behøver hverken at gå på kompromis med beliggenhed eller størrelse. Hos os finder du skønne sommerhuse i Vejlby Klit, Vrist, Thyborøn, Ferring Strand, Henne strand, Lemvig m.fl., og der er rig mulighed for at få klitlandskab, aktiviteter og afslapning uanset område - og uanset tidspunkt på året. Det er nemlig muligt at booke sommerhuse hele året rundt.

Udfold fx din indre strandløve på de brede sandstrande langs Vesterhavet, tag på cykelture og spis tonsvis af isvafler i sommermånederne, eller hop i det iskolde vand efterfulgt af en hyggestund foran brændeovnen i vintermånederne. Reservér årets sommerhus allerede nu, og se frem til en sommerferieoplevelse fyldt med hygge og minder!

{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Book sommerhus i 2027 året rundt

Der er mange grunde til at booke din sommerferie ved Vesthavet eller Limfjorden. Først og fremmest er naturen helt fantastisk, og dén kommer du til at opleve på tæt hold, når du holder ferie her. Uanset om du drømmer om solrige stranddage, smukke efterårsfarver, en forfriskende og hyggelig vinterferie eller vil opleve foråret spire, så har vores sommerhuse noget, der kan imødekomme ethvert behov. 

I alle vores feriebyer finder du også et væld af spændende seværdigheder og aktiviteter for hele familien. Hopper du med ombord på en båd fra Thyborøn Havn, kan du komme med på sælsafari og møde spættede sæler. I Lemvig kan du tage børnene med på tur forbi Merkur, Venus, Jorden og Månen via Planetstien, og i landsbyen Ferring kan du få den mest fantastiske udsigt over det brusende Vesterhav fra Bovbjerg fyr

Sommerferie 2027

Sommeren er højsæson ved både Vesterhavet og Limfjorden. Det er den mest populære ferieperiode i Danmark, og det kan derfor være en ekstra god idé at være ude i god tid, hvis du vil afsted i sommermånederne. Den danske sommer indbyder til sand mellem tæerne, aktiviteter på vandet og middage på terrassen. Forestil dig at sidde på en træterrasse med en kold drink i hånden og solen i ansigtet eller i fuld fart på cykelstierne i naturskønne områder. Har du din hund med, kan den også få en svømmetur eller to i bølgen blå. Hvilken bedre måde at holde ferie i Danmark på end i et hyggeligt sommerhus ved Vesterhavet eller Limfjorden? 

Book sommerferie 2027

Efterårsferie 2027

En anden populær ferieuge i Danmark er efterårsferien - med god grund! Efteråret maler naturen i varme farver og inviterer til hyggelige stunder i et sommerhus, hvor du komme helt ned i gear. Tag på gåture langs kysten i den klare luft og disk op med varme drikke og brætspilshygge foran brændeovnen. Efterårsferien er naturligvis ikke nødvendigvis forbeholdt uge 42, men kan være når som helst i efteråret. Booker du uden for uge 42, som er den mest populære ferieuge i efteråret, er der ofte også mange penge at spare på feriebudgettet. 

Book efterårsferie 2027

Vinter- og juleferie 2027

Vinteren ved Vesterhavet eller Limfjorden er en magisk tid, hvor naturen forvandles til et smukt vinterlandskab. Vinterferien er et oplagt tidspunkt at gå lange ture langs vandet, gennem klitterne og rundt i den rå natur. Kom helt ned i gear med den frostklare luft mod huden, og nyd kvalitetstid med dine nærmeste. Som en ekstra bonus har du oftest områderne lidt mere for dig selv modsat de populære ferieperioder som f.eks. sommerferien. 

Du kan også tilbringe din juleferie i sommerhus og fejre jul og/eller nytår i helt andre rammer, end du plejer! Det giver en helt anden frihed og tid til hyggen uden for meget julestress. Nytåret kan også tage helt ny form, og du kan gå ind i det nye år på rolig måde i vestenvinden. Eller måske ved at holde en hyggelig fest i et stort sommerhus

Book vinterferie 2027     Book juleferie 2027

Påskeferie 2027

Foråret er en skøn årstid at tage i sommerhus på! Dagene bliver længere, naturen skifter farve og træer springer ud. Lyt til fuglekvidder på din gåtur eller nyd synet af sæler i vandkanten. Foråret er lig med fornyet energi. Og så er det en tid med mange helligdage - og dermed fridage - som du kan bruge på et sommerhusophold. Tag fx afsted på påskeferie, og lad det være anledningen til at samle alle de mennesker, du holder af, til at holde en skøn påskefrokost, eller brug dit ophold på at komme helt ned i tempo og tage én dag ad gangen. 

Book påskeferie 2027

Ferie for hele familien

Uanset om du drømmer om at samle hele familien på tværs af generationer, samle venneflokken eller måske bare tage på en romantisk get-away med den, du holder af, så vil feriebyerne omkring Vesterhavet og Limfjorden skabe de perfekte rammer for ethvert ønske. 

Skal familiens yngste medlemmer med på ferie, vil det uden tvivl også være et hit! Hvis vejret er til det, har børnene rig mulighed for at have lange dage på stranden med masser af leg og sjov i vandkanten og kolde is i solen. Holdes ferien i de kølligere måneder, finder I heldigvis også et hav af spændende og sjove aktiviteter, der vil falde i god jord hos børn i alle aldre. 

Skal familiens firbenede ven med på ferie, tilbyder vi naturligvis også et stort udvalg af sommerhuse, hvor hunden er velkommen. På den måde kan hunden også nyde godt af den fantastiske natur, som uden tvivl vil være det rene hundeparadis. 

Sommerhuse til ethvert behov

For at imødekomme lige netop den ferie, du ønsker, tilbyder vi et stort udvalg af sommerhuse, som passer til enhver feriedrøm. Du finder alt fra store sommerhuse, hvor du kan samle hele familien, luksuriøse sommerhuse med spa og pool, hvis du ønsker at forkæle dig selv og dine nærmeste lidt ekstra. Du kan også leje sommerhuse med havudsigt, hvis du drømmer om at vågne til lyden af bølgesang og se solenopgangen male himlen i smukke farver. 

{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}